20/11 2009: Ole Jørgensen in Memoriam

Arrangementet har haft så stor forhåndsinteresse at vi desværre må melde udsolgt. Det gælder både spisning og selve koncerten. Det vil således ikke være muligt at købe billetter ved indgangen.

Jazzcaféen har fået tildelt den store ære at afholde mindekoncerten for trommeslageren Ole ”Lodret” Jørgensen, som døde denne sommer.

Ole Jørgensen blev som ung trommeslager taget med i mange forskellige musikalske sammenhænge. Bl.a. opnåede han at spille med tenorsaxofonisten Stan Getz. Den kendte italienske sanger, komponist og orkesterleder Bruno Martino opdagede Ole Jørgensens kvaliteter, og tog ham med i sit orkester som rejse verden rundt. Ole endte i Italien, hvor han forelskede sig i en smuk ung fotomodel. Efter lidt ture frem og tilbage endte han med at bosætte sig i en bjergegn lidt syd for Rom. Her blev han vinbonde, samtidig med at har stadig dyrkede sin store passion Jazzmusikken. Utallige jazzmusikere har besøgt og boet hos Ole i Giolianello.

Ole Jørgensen
Ole Jørgensen

Denne mindeaften vil i høj grad være i Ole Jørgensens ånd. To orkestre som Ole selv spillede med i vil fylde aftenen.

Oktetten ”The Danish Lasse Gullin Soceity” og sekstetten ”The Italian Connection sextet”. Derudover har Violinisten Kristian Jørgensen lovet at kigge forbi og spille nogle italienske træffere.

Danish Lasse Gullin Soceity : Piet Larsen (tp), Nils Oldin (as), Mads Ole (ts), Anders  Jacobsen (tb), Jens Søndergaard (bs), Thomas Bornø (p), Marc Davis (b) og Dennis Drud (tr).

The Italian Connecion sextet : Olivier Barney (tp), Jens Søndergaard (as, ts), Anders Jacobsen (tb), Mauro Andreoni (p), Gigi Rossi (b) og Dennis Drud (tr)

Kristian Jørgensen (violin) vil sammen med Gigi Rossi og Mauro Andreoni spille ægte italienske klassikere.

Italienske specialiteter

Denne aften serverer køkkenet en lækker anretning med italienske specialiteter til bare 75,- kroner.

Bemærk starttidspunktet

Fredag d. 20. november kl. 19.00

Entre 100,- kroner – Husk at unge under 18 altid kommer gratis ind