Vedtægter for Foreningen Utterslev Jazzcafé

§1 Navn og hjemsted

Foreningen Utterslev Jazzcafé har hjemsted i Københavns Kommune med adressen: Utterslev Skole, Skoleholdervej 20, 2400 København NV.

§2 Formål

Det er foreningens formål:

  • at arrangere koncereter og cafeaftener af højt kunstnerisk niveau i Utterslev og omegn, primært på Utterslev Skole.
  • at opbygge en kreds af stamgæster til foreningens arrangementer. Stamgæsterne holdes via hjemmeside, e-mail m.v. orienteret om disse arrangementer.
  • at opbygge en kreds af aktive medlemmer, der står for de planlægningsmæssige og praktiske sider af caféens drift.
  • at bidrage til et godt musikalsk og menneskeligt miljø ved caféens arrangementer.

§3 Medlemsskab, kontingent, rettigheder, koncertilbud

  1. Som medlem af foreningen optages enhver, som ønsker at deltage i og aktivt støtte foreningens arbejde med sin arbejdskraft og sit kontingent.
  2. Medlemsskabet fornys én gang årligt pr. 1. januar.
  3. Medlemsskabet giver ret til køb af koncertbilletter samt adgang til foreningens øvrige arrangementer til stærkt reduceret pris.

§4 Ledelse

  1. Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælger på foreningens generalforsamling.
  2. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode af 2 år, således at 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år og 2 er på valg i lige år.
    Ved den stiftende generalforsamling i 2005 vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for et år og 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
  3. Såfremt et bestyrelsesmedlme er fraværende i længere tid indtræder suppleanten.
  4. Bestyrelsen konstituerer sig ved valg af formand, næstformand, sekretær og kasserer.
  5. Formanden indkalder skriftligt, eventuelt per e-mail, til bestyrelsesmøde med mindst 8 dages varsel.
  6. Sekretæren fører beslutningsprotokol over bestyrelsesmøderne.
  7. Beslutninger tages ved simpelt flertal. Såfremt der er stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der skal være mindst 4 fremmødte bestyrelsesmedlmmer for at beslutninger kan tages.

§5 Generalforsamling

  1. Der afholdes ordinær generalforsamling én gang årligt i første kvartal. Stemmeret har medlemmer, der har betalt kontingent og været aktive for foreningens drift i indeværende sæson.
  2. Der indkaldes til generalforsamling gennem e-mail og opslag på hjemmesiden senest 14 dage før afholdelsen.
  3. Dagsorden for generalforsamlingen:
    1. Valg af dirigent.
    2. Valg af referent.
    3. Bestyrelsens beretning. Fremlæggelse og godkendelse.
    4. Det reviderede regnskab. Fremlæggelse og godkendelse.
    5. Indkomne forslag. Forslag skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
    6. Vedtagelse af budget for det indeværende år.
    7. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
    8. Valg af 2 hhv. 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. I ulige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer. I lige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer. Desuden vælges 2 suppleanter.
    9. Valg af 1 revisor for 2 år valgt blandt medlemmerne uden for bestyrelsen.
    10. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år.
    11. Eventuelt.
  4. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes når et flertal i bestyrelsen eller 25% af medlemmerne skriftligt over for formanden kræver det. Indkaldelsen skal ske i lighed med reglerne for ordinær generalforsamling.

§6 Regnskab og økonomi

  1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
  2. Regnskabet føres og udarbejdes af foreningens kasserer.
  3. Regnskabet fremlægges bestyrelsen løbende.
  4. Årsregnskabet revideres af de 2 revisorer og forelægges bestyrelsen til godkendelse før generalforsamlingen.
  5. Foreningens indtægter består af medlemskontingenter, indtægter fra salg af koncertbilletter samt tilskud fra offentlige myndigheder, fonde og sponsorer.
  6. Foreningens formue skal være anbragt i pengeinstitut til forrentning.
  7. Foreningen forpligtiges ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formand eller næstformand og den anden skal være kasserer.
    Foreningen hæfter kun for sin forpligtigelse med den til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

§7 Vedtægtsændringer

  1. Til ændring af foreningens vedtægter kræves mindst 2/3 majoritet af foreningens medlmemmer, som er er fremmødt på generalforsamlingen. Det skal fremgå af den udsendte dagsorden at der er forslag til vedtægtsændringer.

§8 Opløsning af foreningen

  1. Til foreningens opløsning kræves mindst 2/3 majoritet af foreningens medlemmer.
  2. Er 2/3 af medlemmerne ikke til sted ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen senest 30 dage efter indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor opløsning kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværende medlemmer.
  3. Ved opløsning af foreninge tilfalder eventuel overskud beslægtede kulturelle formål efter bestyrelsens forslag.

Vedtaget på den stiftende generalforsamlingen 18. marts 2005.

Revideret på den ordinære generalforsamling april 2008.