3/2: Ungt blod møder ældre erfarenhed

En stor gruppe af helt unge jazztalenter stormer frem i disse år. Selvbeviste og hårdt arbejdende unge mennesker som har valgt at tage de gode gamle jazzdyder op og rendyrke dem.

Den 3. februar har Utterslev Jazzcafe valgt at invitere en rytmegruppe bestående af unge løver hvis gennemsnitsalder ligger på omkring 20 år: Pelle von Bülow (guitar), Felix Moseholm (bas) og Cornelia Nilsson (trommer). De skal denne aften bakke to ældre jazzveteraner op. Karsten Kristensen (Tenorsax) og svenskeren Bertil Strandberg (Trombone).

Pelle von Bülow (guitar), Felix Moseholm (bas) og Cornelia Nilsson (trommer)

Både Pelle og Felix må betegnes som miljøskadede. Pelle med jazz i blodet fra morfar Guitaristen Fritz von Bülow, mor saxofonisten Christina von Bülow og vel også fra far, Jazzcaféens formand, Anders Jacobsen. Felix har valgt kontrabassen, som også hans nære slægtning Erik Moseholm spillede. Cornelia er et fremadstormende svensk trommetalent.

Karsten Kristensen (Tenorsax) og Bertil Strandberg (Trombone)

Karsten Kristensen kender vi i Jazzcaféen fra en fantastisk koncert for 4 år siden med Gerard Presencer, Hugo Rasmussen og Jacob Christoffersen. Bertil Strandberg er en af svensk jazz grand old men. Som yngre spillede han leadbasun i flere tyske radiobigbands. I Sverige har han ledet Stockholm jazz Orchestra i mange år og har spillet i utallige sammenhænge.

Et møde mellem ung vildskab og ældre eftertænksomhed.
Fredag den 3. februar klokken 20.00. Entré kr. 100,-

 

Udgivet i Arrangementer Etiket: , , , ,