17/4 2008: Guitarreros

To verdensdele forenes i en musikalsk sammensværgelse når guitarduoen Guitarreros gæster Utterslev Vise & Jazzcafé.

I 1990 rejste Palle Windfeldt til Buenos Aires for at studere den argentinske tango i 3 måneder.

Her mødte han instrumentkollegaen Ernesto Snajer. Det blev til et både personligt og yders spændende musikalsk venskab, som har varet helt frem til i dag. Flere CD-indspilninger er det blevet til og en lang række gensidige besøg, tournéer og koncerter.

Musikken er en herlig sprudlende fusion af mange stilarter med tydelige tråde til den argentinske tango, den brasilianske samba, andre latinamerikanske toner og rytmer og naturligvis iblandet en god portion jazz.

Vi glæder os til at kunne præsentere to guitar ekvilibrister i en forrygende intim musikalsk tovejskommunikation, hvor rammerne er planlagt men alt kan ske.

Læs meget mere om duoen Guitarreros i en underholdende artikel (på dansk) af Palle Windfeldt.

Torsdag den 17. april kl. 20.00

Udgivet i Arrangementer Etiket: ,