24/11 2006: Orbit Bigband
Orbit bigband med Stan Kenton på programmet.
Utterslev Vise & Jazzcafé gør sig mest i den intime stemning og afdæmpede tone. Men denne gang har vi valgt at sætte os i den modsatte grøft. Vi har inviteret det 18 mand store Orbit Bigband. Et af Københavns absolut best spillende og mest ambitiøse bigbands.
I det meste af et år har orkesteret arbejdet på et større projekt. Overskriften har været Stan Kenton, og orkesteret har arbejdet hårdt og målrettet på at udføre og genskabe den store amerikanske bigband mesters musik og sound. Repertoiret spænder vidt. Der er numre fra orkesterets start i 40’erne og helt op til 80’erne.
Orbit bigband ledes af Sten Hansen, som til daglig er basunist i Danmarks radios bigband.
I orkesteret sidder flere kendte og etablerede jazzmusikere. Jens Søndergård (altsaxofon) , Anders Jacobsen (trombone) og Egon Petersen (trompet), leder de tre blæsersektioner, og i rytmegruppen sidder Thomas Bornø (piano), Morten Hintze ( bas) og Dennis Drud (trommer).
Kom og oplev en aften med brede klange og inciterende rytmer, og musik der denne gang bliver spillet med store bogstaver.
Fredag d. 24. november kl. 20.00
entré kr. 60,-